Forsiden > Medlemmer > Indmeldelse
Indmeldelse
18.1.2005
Er du interesseret i at sejle match race i Royal Match Race Center kan du her læse hvordan du kommer i gang.

Overordnet

For at sejle match race er det nødvendigt at have en grundlæggende forståelse for sejlads. Royal Match Race Center har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at lære dig de grundlæggende færdigheder indenfor sejlsport. Hvis du har behov for at lære dette kan vi henvise til vores to moderklubber, der begge har sejlerskoler for såvel juniorer som seniorer.

Prisen for medlemskab af Royal Match Race Center er kr. 1450,- pr. år, hvis du er under 32 år og kr. 2100,- hvis du er 32 år eller derover. Herudover kommer medlemskab af enten KDY eller SKS.

Centeret er i hele sin opbygning lagt an på, at man er tilknyttet et hold og dette hold i høj grad er selvkørende. Der er dog mulighed for at sejle på vores kapsejladskursus eller at sejle med et af de etablerede hold.

Junior

Vi har en aftale med vores to moderklubber om, at der hvert år i november måned er mulighed for, at nogle af de erfarne juniorer kan starte med at sejle Match Race. Hvis du er medlem af en juniorklub i KDY eller SKS er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Prisen for et juniormedlemskab er kr. 500 pr. år. Herudover skal betales medlemskab til KDY eller SKS

Senior

Er du ældre end 20 år og har et godt kendskab til sejlads og kapsejlads er der mulighed for at starte i Royal Match Race Center. For at sejle i centeret forventes det, at du som minimum har kendskab til trimning af de tre sejl, har opnået erfaring indenfor almindelig sømandskab og meget gerne har nogen kapsejladserfaring.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre nærmere om dette.

Kender du nogen

Hvis du er sejler og har kontakt til et eller flere af de etablerede hold og ønsker at sejle med disse er du velkommen til at kontakte os med henblik på indmeldelse i centeret.
Send til ven       Print artikel       Tilbage til toppen   
> Vis kun Centerartikler
> Vis kun generelle artikler
> Vis alle artikler